Det ØkOlogiske Inspirationshus
By øko
Allégade 7-9
2000  Frederiksberg
T: 3887 0501
F: 3888 7204
info@byoko.dk
 

Husets historie

Det Økologiske Inspirationshus’ historie er uløseligt sammenflettet med Jytte Abildstrøms liv og virke. Udgangspunktet var det europæiske miljøår, og senere i forbindelse med kulturby København i 1996. Her mødtes Jytte med blandt andre arkitekt Flemming Abrahamsson og agronom Jørgen Løgstrup til de første ”køkkenmøder” for at gøre en drøm til virkelighed. En drøm om at vise hvordan man kan bygge, bo og leve uden at misbruge naturens ressourcer. Målet var allerede dengang at begejstre og bevæge besøgende til eftertanke og praktisk eftergørelse af økologi og bæredygtighed.
De fælles tanker blev til det store projekt, nemlig Det Økologiske Inspirationshus. En kreds af mennesker hjalp til med at realisere drømmen.
Hele idéen til dette økologisk funderede byggeri udsprang af, at de ansatte på Riddersalens teaterværksted begyndte at føle ubehag på grund af de materialer de arbejdede med og som omgav dem i værkstedet. Det skulle være et økologisk teaterværksted og en ny udformning af bygningen skulle skabes efter økologiske og bæredygtige principper, ligesom huset skulle opfattes som en levende organisme.
Bygningen stod færdig i 2000, efter en, for alle de involverede, udfordrende periode. Man var pionerer på området.
Teatrets værksted blev etableret i den underste etage, mens første salen allerede der tjente som demonstrations-, aktivitets- og møderum.
Huset demonstrerer ikke en samlet økologisk løsning inden for byggeri, men er derimod et inspirationssted i bred forstand. Med udgangspunkt i boligen var udfordringen at skabe sammenhæng mellem idégrundlaget, den økologiske tanke og måden den udtrykker sig på. Alt det lykkedes!

Nils Ørum Nielsen var daglig leder og grøn kulturguide i huset fra foråret 2000, og har fulgt huset indtil 2006. Nils udfordrede fra begyndelsen det alsidige arbejdsområde, de tekniske tiltag, og han gik entusiastisk i gang med at formidle bæredygtig udvikling, livsstil, kultur og natur.

I 2005 blev det dog Hans Torpet, der stod for den daglige drift. Hans fokus lå på projektet for alternative tiltag i kolonihaver i København, som blev støttet af Københavns kommune / Miljøministeriet.

 
Fra 2006 er den daglige ledelse overtaget af Hanne Andersen, hendes arbejde har koncentreret sig om det særlige pædagogiske engagement i ”økologi i børnehøjde”, hvilket har medført et stadig større antal besøgende børn.

Det Økologiske Inspirationshus er en selvejende institution. Bestyrelsen er bredt sammensat med repræsentation fra erhvervslivet og interessegrupper med relation til det økologiske område, samt personer med indgående kendskab til formidling, drift og økonomi.


 


Bestyrelsen udgøres pr. august 2010 af:

-


Formand:

-

Jytte Mygind

 

-

Sekretær:

 

Iben Danielsen

 

 

Bestyrelsesmedlemmer:

 

Knud Anker Iversen
-

Lisbet Nielsen

Karen Larsen

Tomas Rasmussen


Revisor:
-

Hans Helge Andersen